Transportmidlets forventede ankomstdag, Format: ååååmmdd
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt, Format: ttmm
Transportmidlets faktiske ankomstdag, Format: ååååmmdd
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt, Format: ttmm
Rubrik A - Registreringstoldsted
Rubrik 1 - Angivelsestype
Rubrik 2 - Afsenders navn
Rubrik 2a - Afsenders adresse
Rubrik 5 - Vareposter
Rubrik 6 - Kolli i alt
Rubrik 7 - Referencenummer
Rubrik 8 - Modtager/nr.
Rubrik 12 - Interne EU-leveringsomkostninger
Rubrik 14 - Klarereren/repræsentant
Rubrik 15 - Afsendelsesland
Rubrik 18.1 - Transportmidlets identitet ved ankomsten
Rubrik 21 - Aktive transportmiddels nationalitet
Rubrik 22.1 - Faktura møntsort
Rubrik 22.2 - Fakturabeløb
Rubrik 25 - Transportmåde ved grænsen
Rubrik 26 - Indenlandsk transportmåde
Rubrik 30 - Varernes placering
Rubrik 31.1 - Kolli mærke og nummer
Rubrik 31.2 - Containernummer
Rubrik 31.3 - Kolliantal
Rubrik 31.4 - Kolli art
Rubrik 31.5 - Varebeskrivelse
Rubrik 32 - Varepostnummer
Rubrik 33 - Varekode
Rubrik 34 - Oprindelsesland
Rubrik 35 - Bruttomasse(kg)
Rubrik 36 - Præference
Rubrik 37 - Procedure
Rubrik 38 - Nettomasse(kg)
Rubrik 39 - Kontingenter
Rubrik 40 - Summarisk angivelse/Forudgående dokument
Rubrik 41 - Supplerende enheder
Rubrik 42 - Supplerende enheder
Rubrik 44.1 - Bevillingsnummer
Rubrik 44.2 - Certifikatkode
Rubrik 44.2a - Certifikatnummer
Rubrik 44.3 - Varebestemmelser
Rubrik 44.4 - Præferencedokumentations kode
Rubrik 44.4a - Præferencedokumentations nummer
Rubrik 44.6a - Supplerende vareoplysninger
Rubrik 44.6b - Supplerende vareoplysninger
Rubrik 44.9 - Øvrige supplerende oplysninger
Rubrik 46 - Statistisk værdi
Rubrik 47 - Beregning af afgifter.
Rubrik 49 - Identificering af oplag
Virksomhedens interne identifikation af fortoldningsangivelsen.
Identifikationen skal angives, når angivelsen afleveres via EDI.
Transportmidlets forventede ankomstdag, Format: ååååmmdd
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt, Format: ttmm
Transportmidlets faktiske ankomstdag, Format: ååååmmdd
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt, Format: ttmm
Ved ankomst af bilgods indsættes faktisk ankomst af Toldstyrelsen.
Ved anvendelse af godkendt modtagerordningen, indsættes faktisk ankomst af registrator(ekspeditøren).
Ved indførsel med skib eller fly indsættes faktisk ankomst via manifestsystemet
Registreringstoldsted - Rubrik A i enhedsdokumentetHer anføres den 4 -cifrede kode for det ekspeditionssted, hvortil varerne frembydes.
Hvis varerne køres direkte hjem til en godkendt modtagers anmeldte lageradresse, er det koden for det ekspeditionssted, i hvis distrikt lageradressen er hjemmehørende, der skal angives.
Ekspeditionsstedskoderne fremgår af bilaget. Toldekspeditionssteder
Angivelsestype - Rubrik 1 i enhedsdokumentet
Der anvendes følgende betegnelser:
• IM - indførsel af varer med toldmæssig status T 1 til EU's toldområde fra alle lande undtagen EFTA-lande: Island, Norge og Schweiz (herunder Liechtenstein)
• EU - indførsel af varer fra EFTA-lande,
• CO- indførsel af fællesskabsvarer varer, der er underkastet særlige foranstaltninger i en overgangsperiode efter nye medlemsstaters tiltrædelse samt for varer, hvor bestemmelserne i direktiv 77/388/EØF finder anvendelse (indførsel af fællesskabsvarer fra steder, som er omfattet af EU's toldområde, men ligger uden for EU's afgiftsområde).
Anden underrubrik:
Der anvendes følgende koder:
o A i forbindelse med en almindelig angivelse (almindelig fremgangsmåde, artikel 62 i kodeksen)
o B i forbindelse med en ufuldstændig angivelse (forenklet fremgangsmåde, artikel 76, stk. 1, litra a), i kodeksen
o X i forbindelse med en supplerende angivelse inden for rammerne af en forenklet fremgangsmåde, som beskrevet under kode
o Z i forbindelse med en supplerende angivelse inden for rammerne af en forenklet fremgangsmåde, som beskrevet i artikel 76, stk. 1, litra c
Se endvidere Juridisk Vejledning
Afsenders navn - Rubrik 2 i enhedsdokumentetHer anføres afsenderens/eksportørens fuldstændige navn. Som afsender/eksportør anses den virksomhed, der har udstedt fakturaen.
Afsenders adresse - Rubrik 2a i enhedsdokumentetDen fuldstændige adresse på den afsender/eksportør. Som afsender/eksportør anses den virksomhed der har udstedt fakturaen.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Vareposter - Rubrik 5 i enhedsdokumentet.Her angives det samlede antal af vareposter, der er omfattet af fortoldningsangivelsen. En fortoldningsangivelse kan højst omfatte 99 vareposter.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Kolli i alt - Rubrik 6 i enhedsdokumentetHer anføres det samlede antal kolli, der er omfattet af fortoldningsangivelsen.
Det er således summen af vareposternes samlede antal kolli for den aktuelle angivelse.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Referencenummer - Rubrik 7 i enhedsdokumentet
Nummer som tildeles angivelsen systemmæssigt.
Modtager/nr. - Rubrik 8 i enhedsdokumentet.
Virksomhedens CVR/SE-nr. fra importørregistret med foranstillet ISO landekode DK.
Hvis der er tale om en privat varemodtager anføres det fiktive SE-nr. DK09999981 samt navn og adresse.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Interne EU-leveringsomkostninger - Rubrik 12 i enhedsdokumentet
Her angives beløbet (hele danske kroner), svarende til EU-leveringsomkostninger (fragt, forsikring mv) fra indførselsstedet i EU's toldområde til det første bestemmelsessted i Danmark.
Leveringsomkostninger angivet i rubrik (12), skal ikke medregnes til den Statistiske værdi rubrik (46) samt til toldværdien rubrik (47).
Det forekommer, at fragten til bestemmelsesstedet er betalt af afsenderen og indeholdt i den fakturerede pris, uden at der i fakturaen eller andre handelsdokumenter er anført, hvor meget omkostningerne til transport i EU udgør.
I sådanne tilfælde kan foretages fradrag efter følgende regler:
1) Kendes de samlede transportomkostninger fra afsendelseslandet til bestemmelsesstedet i EU, kan beløbet opdeles forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for EU. Et beløb svarende til den andel af omkostningerne, der vedrører transporten i EU, kan derefter fradrages. Det er en betingelse, at varerne transporteres med samme type transportmiddel eller på et gennemgående fragtdokument.
2) Kendes de samlede transportomkostninger ikke, eller er det af en eller anden grund ikke formålstjentligt at foretage forholdsmæssig opdeling, kan et beløb svarende til de faktiske omkostninger til transport efter indførselsstedet i EU fratrækkes.
Kan dette ikke lade sig gøre, kan de sædvanlige omkostninger til en sådan transport trækkes fra. Fradraget kan dog ikke overstige, hvad der svarer til minimumsfragten i EU. Den gældende tarif, der henvises til, skal i så fald fremlægges.
3) Omkostninger til transport inden for EU kan ikke fratrækkes, når varer er faktureret til en fast pris frit bestemmelsesstedet, f.eks Incoterms DDU eller DDP, og den pris svarer til prisen på indførselsstedet. Fradrag kan dog foretages, når det kan dokumenteres, at prisen frit EU-grænse ville være lavere end prisen frit bestemmelsessted.
4) Når varerne transporteres med fly, kan luftfragtomkostningerne medregnes til toldværdien med en fastsat procentandel, som fremgår af bilag 11 til Toldvejledningen. Luftfragtomkostninger, der skal medregnes i toldværdien.
Leveringsomkostninger, angivet i rubrik (12), skal medregnes i værdien til beregning af moms.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Klarereren/repræsentant - Rubrik 14 i enhedsdokumentetKlarereren/repræsentanten er den juridiske person, der afgiver fortoldningen.
Her anføres oplysning om klarereren/repræsentantens repræsentationsstatus, CVR/SE-nr. der skal angives med foranstillet ISO landekode DK.
Repræsentationsstatus skal angives med værdien 1, 2 eller 3:
1) Klarerer (varemodtageren selv)
2) Repræsentant (direkte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, første led, i kodeksen), repræsentanten frembyder varerne og varemodtage hæfter for told- og afgifter.
3) Repræsentant (indirekte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, andet led i kodeksen), repræsentanten frembyder varerne og hæfter for told- og afgifter solidarisk med varemodtagern.
Ved angivelse på enhedsdokumentet anføres endvidere navn og adresse-oplysninger om klarereren/repræsentanten. Se endvidere Juridisk Vejledning
Afsendelsesland - Rubrik 15 i enhedsdokumentetHer anføres den alfanumeriske kode for det land, hvorfra varerne er afsendt med Danmark som bestemmelsesland.
Såfremt varerne under transporten her til landet har været genstand for opbevaring eller handelsmæssige transaktioner, der ikke står i forbindelse med varernes transport (f.eks. opmaganisering ,overdragelse mv), skal der som afsendelsesland angives det sidste land, hvor sådanne transaktioner har fundet sted.
Koderne fremgår af bilaget Landefortegnelsen. Landefortegnelse med landekoder
Transportmidlets identitet ved ankomsten - Rubrik 18.1 i enhedsdokumentet.
Her angives identiteten for det transportmiddel, for eksempel anhænger, bil eller skib, hvorpå varerne er indladet. Identiteten vil normalt være enten registreringsnummer eller navn. Tal og bogstaver skal skrives uden mellemrum
Hvis der benyttes et trækkende køretøj og en påhængsvogn med forskellige registreringsnumre, angives registreringsnummeret på det trækkende køretøj og på påhængsvognen.
Ved postforsendelser eller transport i faste installationer anføres intet registreringsnummer
Nationalitetskoderne som skal benyttes fremgår af bilaget. Landefortegnelse med landekoder
Aktive transportmiddels nationalitet - Rubrik 21 i enhedsdokumentet
Her anføres det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet, med den pågældende nationalitetskode f.eks. DK for Danmark.
Når det drejer sig om kombineret transport, eller når der anvendes flere transportmidler, anføres som aktivt transportmiddel det, der tjener til fremdriften. F.eks. vil det være skibet, hvis transportformen er lastbil på skib; anvendes f.eks. et trækkende køretøj og påhængsvogn, er det aktive transportmiddel det trækkende køretøj.
Rubrikken udfyldes ikke ved indførsel med post, jernbane eller i faste installationer.
Faktura møntsort - Rubrik 22.1 i enhedsdokumentet
Her angives valutakoden for den møntsort fakturaen er udfærdiget i f.eks. (USD for amerikanske dollar, SEK for svenske kroner). Valutakoderne (ISO 4217-alfa-3) er optrykt i Toldvejledningen bilag 113.
Fakturabeløb - Rubrik 22.2 i enhedsdokumentet.Her angives det fakturerede beløb i den fakturerede valuta for samtlige varer omfattet af fortoldningsangivelsen. Valutakoder
Transportmåde ved grænsen - Rubrik 25 i enhedsdokumentetHer angives koden for det aktive transportmiddel, der er anvendt ved varernes ankomst til Fællesskabets toldområde.
Transportkoderne, som skal anvendes, er følgende:
1 = søtransport
2 = jernbanetransport
3 = vejtransport
4 = lufttransport
5 = postforsendelser
7 = faste installationer, f.eks. rør, elkabler
8 = transport af indre vandveje
9 = egen fremdrift, f.eks. skib på egen køl, bil på egne hjul
Se endvidere Juridisk Vejledning
Indenlandsk transportmåde - Rubrik 26 i enhedsdokumentet
Her anføres koden for den indenlandske aktive transportmåde. Koden kan f.eks. være 3 (vejtransport), hvis der er tale om varer, der er ankommet med skib til EU (Hamborg) og videretransporteres til Danmark med lastbil.
Transportkoderne, som skal anvendes, er følgende:
1 = søtransport
2 = jernbanetransport
3 = vejtransport
4 = lufttransport
5 = postforsendelser
7 = faste installationer, f.eks. rør, elkabler
8 = transport af indre vandveje
9 = egen fremdrift, f.eks. skib på egen køl, bil på egne hjul
Varernes placering - Rubrik 30 i enhedsdokumentet
Her anføres hvor varerne kan kontrolleres.
Hvis feltet er blank, vil varens placering være Registreringstoldstedet der er angivet i rubrik A.
Hos en godkendt modtager er det dennes CVR/SE-nr., Bevillingstype og Virksomheds adresse løbenummer på den af de adresser, som er tilknyttet hans bevilling, som skal anføres.
Hvis varen oplægges hos bevillingshaver til midlertidig oplæggelse, er det dennes CVR/ SE nr., Bevillingstype og Adresse løbenummer på den af de adresser, der er tilknyttet bevilling, som anføres.
Kolli mærke og nummer - Rubrik 31.1 i enhedsdokumentet
Her anføres emballagernes mærke og numre. For uemballerede varer anføres "in bulk".
Containernummer - Rubrik 31.2 i enhedsdokumentet
Containernummeret er lig med identifikationsnummeret på containeren. Der skal anføres både præfiks og nummer. Det vil sige 4 bogstaver og 7 tal.
Kolliantal - Rubrik 31.3 i enhedsdokumentet
Her anføres det samlede antal kolli, der er omfattet af vareposten.
Kolli art - Rubrik 31.4 i enhedsdokumentet
Her beskrives, hvordan varerne er pakket. Emballagekoder fremgår af bilaget. Emballagekoder
Varebeskrivelse - Rubrik 31.5 i enhedsdokumentet
Her beskrives varen. Ved varebeskrivelse forstås en beskrivelse, der er tilstrækkelig entydig til at fastslå varekoden i Toldtariffen, samt muliggør en øjeblikkelig og sikker identifikation af varerne.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Varepostnummer - Rubrik 32 i enhedsdokumentet
Varepostnummer bliver automatisk tildelt, når rubrik 5 er udfyldt, og skal således ikke udfyldes.
Varekode - Rubrik 33 i enhedsdokumentet.
Her angives varekoden i henhold til Toldtariffen. Ved indførsel angives alle varekodens 10-cifre.
I visse tilfælde skal der yderligere angives op til to 4-cifrede tillægskoder. for eksempel når der er tale om antidumpingtold, landbrugselement mv. Der henvises i øvrigt til Toldtariffens vejledning om anvendelse af varekoder og tillægskoder.
I visse tilfælde kan/skal der anvendes en særlig varekode. Disse særlige varekoder gælder for:
9970 99 01 00 - Forsvarsmateriel
9970 99 02 00- F 16 materiel
9970 99 03 00 - Import af Edb-udstyr til CAMPS
9990 99 02 00 - Varer under den statistiske tærskelværdi.
9905 00 00 00 - Flyttegods, varer til udstilling, demonstration, nødhjælps udstyr og lign.
9919 00 00 00 – Varer til udstilling, demonstration nødhjælpsudstyr og lign.
edb-tariffen edb-tariffen
Se endvidere Juridisk Vejledning
Oprindelsesland - Rubrik 34 i enhedsdokumentetHer anføres den alfanumeriske kode for den pågældende vares oprindelsesland, dvs. koden for det land, hvor varen er fremstillet.
Såfremt fremstillingen er foregået i 2 eller flere lande, er det koden for det land, hvor den sidste væsentlige fremstilling har fundet sted.
Ompakning, sortering eller blanding betragtes ikke som forarbejdning, medmindre varen efter behandlingen ikke længere kan henføres til noget andet oprindelsesland end det, hvor denne behandling har fundet sted.
Ovennævnte regler anvendes ikke i tilfælde, hvor varen indføres under særlige EF-forordninger (f.eks. toldpræferenceordninger), hvori indgår særlige regler for fastlæggelse af varers oprindelse. I sådanne tilfælde er oprindelseslandet det land, hvor varen har opnået oprindelse efter disse særlige regler.
For skibe, der allerede er i fart, angives koden for det land, i hvilket skibet før erhvervelsen var registreret.
For varer henhørende under Toldtariffens kapitel 97 angives koden for afsendelseslandet.
Landekoderne fremgår af Landefortegnelse med landekoder
Bruttomasse(kg) - Rubrik 35 i enhedsdokumentet
Bruttovægten for den enkelte varepost anføres i kg og gram efter følgende regel:
• Hvisbruttovægten er under ét kg skal denne angives i gram (f. eks 0,867)
• Hvis brutto vægten er over ét kg kan denne angives enten i hele kg eller i kg og gram med tre decimaler (f. eks. 22 eller 22,487)
Ved bruttovægt forstås den samlede vægt af varerne inklusive al emballage, dog ikke transportmateriel, f. eks. containere.
Præference - Rubrik 36 i enhedsdokumentet
Koderne i denne rubrik er 3-cifrede, der består af et etcifret element under A) og et tocifret element under B).
A). Kodens første ciffer:
1 Den normale toldordning
2 Den generelle præferenceordning (GSP)
3 Andre toldpræferencer end dem, der er omfattet af kode 2
4 Ikke-opkrævning af told i henhold til bestemmelser i toldunionsaftaler indgået af Fællesskabet.
B). Kodens andet og tredje ciffer:
00 Ingen af de følgende tilfælde
10 Toldsuspension
15 Toldsuspension - særligt anvendelsesformål
18 Toldsuspension - certifikat for varens særlige art
19 Midlertidig suspension for produkter, der indføres med flyegnethedscertifikat
20 Toldkontingent
23 Toldkontingent - særligt anvendelsesformål
25 Toldkontingent - certifikat for varens særlige art
28 Toldkontingent efter passiv forædling
40 Særligt anvendelsesformål i henhold til den fælles toldtarif
50 Certifikat for varens særlige art.
Koden sammensættes som følger:
Normal toldordning
100 - 110 - 115 - 118 - 120 - 123 - 125 - 128 - 140 - 150
GSP Præference
200 - 218 - 220 - 223 - 225 -250
Andre Præference
300 - 310 - 320 - 323 - 325 - 350
Toldunionsaftaler
400 - 420
Procedure - Rubrik 37 i enhedsdokumentet
Her angives den 7-cifrede kode for den procedure, som varerne ønskes toldbehandlet efter.
De 2 første cifre: er koden for den ønskede procedure, f. eks. fortoldning til fri omsætning og frit forbrug (40) eller aktiv forædling (41 eller 51)
De 2 næste cifre: er koden for en eventuel forudgående procedure. Ved forudgående procedure forstås en procedure som varerne tidligere har været underkastet, og som har relevans for indførslen, f. eks. udført til passiv forædling (21) eller oplagt på toldoplag (71). Hvis varerne ikke har været underkastet nogen relevant procedure er cifrene 00.
De 3 sidste cifre: er enten en nærmere defineret fællesskabsprocedure, angivet ved en kode bestående af et bogstav efterfulgt af et løbenummer
Som eksempel kan nævnes, at procedurekoden for varer, der returneres til Danmark fra et land uden for EU, og angives som returvarer vil være
40 10 F01
eller
en national kode bestående af tre tal.
Som eksempel kan nævnes, at procedurekoden for varer, der indføres fra et ikke EU land, og angives til fri omsætning og frit forbrug vil være 40.00.000
Procedurekoderne fremgår af bilaget. Procedurekoder
Nettomasse(kg) - Rubrik 38 i enhedsdokumentet
Nettovægten for den enkelte varepost angives i hele kilo. Ved nettovægt forstås varens vægt uden enhver emballage.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Kontingenter - Rubrik 39 i enhedsdokumentet
Rubrikken udfyldes når der:
• Anmodes om kontingenttoldbehandling. I disse tilfælde anføres det 5-cifrede DK-kontingentløbenummer, der fremgår af edb-toldtariffens med et foranstillet nul.
• Anmodes om kontingenttoldbehandling for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost der kræver importlicens. Ordningerne administreres af Direktoratet for Fødevareerhverv i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret starter altid med 09.3xxx eller 09.4xxx. Løbenummeret fremgår af edb-toldtariffen.
• Anmodes om toldbehandling efter en gældende importloftsordning - skal loftsnummeret der fremgår af edb-toldtariffen anføres.
Summarisk angivelse/Forudgående dokument - Rubrik 40 i enhedsdokumentet
Rubrikken skal udfyldes med henvisning til eventuelt tidligere udfærdigede dokumenter, der er relevante for indførslen (f. eks. Fragtbrev, TIR forsendelse, EU forsendelse mv.). Den endelige anvendelse af rubrikken er endnu ikke fastlagt, men vil blive beskrevet i næste udgave af Toldvejledningen samt på SAD-projektets hjemmeside. Koderne for dokumenterne vil blive optrykt i bilagsbindet.
Et eksempel på udfyldning af rubrikken:
Det foregående dokument er et T1-forsendelsesdokument, og afgangstoldstedet har anvendt nummeret »238544«. Koden vil således være: »Z 821-238544«. (»Z« for det foregående dokument, »821« for forsendelsesproceduren og »238544« for dokumentets registreringsnummer. Dokumentkoder er optrykt i bilaget. Transportdokumentkoder
Se endvidere Juridisk Vejledning
Supplerende enheder - Rubrik 41 i enhedsdokumentetDen supplerende mængde skal, såfremt det er foreskrevet i Toldtariffen angives for den pågældende varekode i den enhed Toldtariffen angiver, f.eks. stk., liter, par, m2 mv. Mængderne angives uden decimaler.
Ved indførsel af maskiner, apparater mv., samt visse arter transportmateriel henhørende under Toldtariffens kap. 84-89 (afsnit XVI og XVII), der indkommer adskilt eller i ikke samlet stand som delsendinger, og som efter de gældende regler kan tariferes som en helhed, skal styktallet angives for første delsending. For de efterfølgende delsendinger angives i stedet en fiktiv kode = "99999999".
Se endvidere Juridisk Vejledning
Varens Pris - Rubrik 42 i enhedsdokumentetHer angives varens pris, i den fakturerede valuta for hver varepost på angivelsen.
Bevillingsnummer - Rubrik 44.1 i enhedsdokumentetBevillingsnummeret er journalnummeret på bevillingen/tilladelsen. Bevilling kan f. eks. være til aktiv forædling eller end-use.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Certifikatkode - Rubrik 44.2 i enhedsdokumentetVed indførsel af varer omfattet af varebestemmelser eller med adgang til en nedsat told ud over de almindelige præferenceordningerer er der ofte krav om, at varerne skal ledsages af et certifikat, en tilladelse eller lignende.
Hvis varerne er omfattet af kontrolforanstaltninger, som gør, at de ikke kan frigives, før der er foretaget kontrol, skal certifikatet/tilladelsen medbringes til toldmyndighederne, til brug for kontrollen.
Hvis varerne er omfattet af kontrolforanstaltninger, hvor der kræves fremlagt f. eks. våbentilladelse mv., når varerne overgår til fri omsætning, indsendes tilladelsen til videre foranstaltning hos told- og skatteforvaltningen.
Certifikatet angives ved hjælp af en kode på 4 karakterer, samt certifikatets nummer. Koderne er optrykt i bilaget. Certifikatkoder
Certifikatnummer - Rubrik 44.2a i enhedsdokumentetHer angives nummeret på certifikatet.
Hvis importen er omfattet af kontrolforanstaltninger, hvor varerne ikke kan frigives før kontrol er foretaget, medbringes certifikatet/tilladelsen/licensen til toldmyndighederne, til brug for kontrollen.
Hvis importen er omfattet af kontrolforanstaltninger, hvor der, når varerne overgår til fri omsætning, kræves fremlagt f.eks. våbentilladelse mv., indsendes tilladelsen til videre foranstaltning ved Skattesamarbejdet.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Varebestemmelser - Rubrik 44.3 i enhedsdokumentetHer angives bogstavskoden for den varebestemmelse, der gælder for vareposten.
Varebestemmelsen angiver, om der er knyttet visse betingelser til importen, f.eks. at der skal fremlægges licens eller certifikat mv.
Er der angivet oplysninger i rubrik 44.3, skal der samtidig angives certifikatkode- og nummer i rubrik 44.2, eller angives oplysninger i rubrik 44.6.
Om varerne er omfattet af varebestemmelser, vil fremgå ved opslag i Toldtariffen under rubrikken (Varebest. I) for den enkelte varekode, eller ved opslag i Edb-tariffen.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Præferencedokumentations kode - Rubrik 44.4 i enhedsdokumentetHvis der anmodes om præferencetoldbehandling angives her koden, se Toldvejledningen for den type præferencedokumentationen, der skal anvendes. Koderne kan findes i bilaget. Præferencedokumentationskoder
Se endvidere Juridisk Vejledning
Præferencedokumentations nummer - Rubrik 44.4a i enhedsdokumentetHer angives nummeret på præferencedokumentet (GSP, EUR, ATR), eller nummeret på den faktura, der indeholder erklæring om varens præferenceoprindelse.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Supplerende vareoplysninger - Rubrik 44.6a i enhedsdokumentetAnsøges om forenklet bevillingsudstedelse for varer til forædling, midlertidig indførsel eller forarbejdning under toldkontrol anføres koden 00100 i rubrikken.
Supplerende vareoplysninger - Rubrik 44.6b i enhedsdokumentetVaremodtager kan her skrive meddelelser om særlige forhold vedrørende fortoldningsangivelsen og varerne.
Her anføres for eksempel de krævede oplysninger, når der ansøges om forenklet bevillingsudstedelse for varer til forædling, midlertidig indførsel samt forarbejdning under toldkontrol, oplysninger om evt. brækage (varebeskadigelse ved brud) mv.
Når varerne er omfattet af visse varebestemmelser angivet i rubrik 44.3, skal supplerende vareoplysninger ligeledes angives her.
Endvidere anvendes rubrikken ved angivelsen af værdien af lagrede på informationsmedier, når toldværdien fastsættes som værdien af det databærende medie
Øvrige supplerende oplysninger - Rubrik 44.9 i enhedsdokumentet
Rubrikken består af to underrubrikker: oplysningstype-kode og rubrikken værdi. Oplysningerne i denne rubrik bruges bl.a til:
• At angive oplysninger der ikke findes andre steder i angivelsen, men er nødvendige for beregningen af korrekte told- og afgiftsbeløb.
• At angive tilførsel til punktafgiftsregistreret virksomhed.
• At anmode om frist til fremskaffelse af præference- og værdidokumentation (depositumsangivelser)
Oplysningstypekoderne og værdier er optrykt i bilaget. Supplerende oplysningstypekoder.
Statistisk værdi - Rubrik 46 i enhedsdokumentet
Den statistiske værdi svarer i til varernes toldværdi, som er beregningsgrundlaget for værditoldpligtige varer i (rubrik 47).
For toldfri varer anvendes en tilsvarende værdi.
Som hovedregel er toldværdien den pris, der skal betales for varerne, dvs. fakturaprisen med fradrag af eventuel kontantrabat.
Værdien angives i hele danske kroner og med mindsteværdien = 1 kr.
Er varerne faktureret i udenlandsk valuta, anvendes omregningskurser, der gælder for en måned ad gangen. De kurser, der fastsættes af Nationalbanken den næstsidste onsdag i en måned, skal anvendes i hele den efterfølgende kalendermåned. Er der store kursudsving i perioden, anvendes ændrede kurser efter særlige regler. For valutaer, der ikke noteres i Nationalbanken, anvendes den senest noterede sælgerkurs, som importøren må søge oplysning om hos et pengeinstitut.
Skal der betales værditold af en vare, og har forsendelsen en samlet værdi over 80.000 kr., skal der afgives en toldværdideklaration (14.007). Blanketten er vist som bilag 4 til Toldvejledningen. På bagsiden af deklarationen specificeres de beløb, der skal tages hensyn til ved værdiansættelsen.
Toldværdi er nærmere beskrevet i Juridisk Vejledning
Beregning af told og afgifter - Rubrik 47 i enhedsdokumentetBeregning af afgifter Der skal ikke angives noget i rubrik 47, idet Toldsystemets importdel automatisk foretager beregning af told-, afgifts- og momsbeløb på grundlag af oplysninger afgivet andet sted i fortoldningsangivelsen.
Rubrikken består af fire underrubrikker: Art, grundlag, sats og beløb.
Oplysningerne vil blive vist således:
Afgiftsart. Afgiftsarten er en kode, der angiver, hvilken slags told, moms eller punktafgift, der er tale om. Afgiftsarterne er optrykt i bilaget. Afgiftsarter.
Ved indførsel af punktafgiftspligtige varer kræves desuden som hovedregel, at varemodtageren er registreret for den pågældende punktafgift.
Der angives kun moms i den sidste varepost, omfattende momsen af samtlige vareposter fra angivelsen.
Grundlag Beregningsgrundlaget er det grundlag, hvoraf der enten skal beregnes told mv. eller moms.
Beregningsgrundlaget ved told mv. er det beløb eller den mængde, der er nødvendige, jævnfør Toldtariffen, for at foretage beregningen.
Beregningsgrundlaget ved moms er summen af toldværdier og toldbeløb mv. fra de enkelte vareposter, samt et evt. beløb angivet i rubrik 12.
Der anføres ikke noget beregningsgrundlag, hvis arten er en punktafgift.
Sats Der vil blive vist den sats, der er gældende på satsdagen.
Alle satser vises som hele tal. I % x 100 eller i øre x 100 pr kilo, stk, liter mv., uanset om satsen er fastsat f. eks. i kr. pr. 100 kg eller pr. 1000 liter. For eksempel angives 25% som 2500 og 10,50 kr. pr. kg. som 105000.
Ved toldlinier er satsen den toldsats mv., der skal anvendes jf. Toldtariffen. Såfremt toldsatsen er toleddet (både procent og øre), eller der skal beregnes mere end én slags told, anføres satserne på 2 linier med den relevante linieart. Dette kan f. eks. være tilfældet, når varen udover told er belagt med landbrugselement eller antidumpingtold.
Ved momsliner vises momssatsen.
Ved punktafgiftslinier vises ikke nogen sats.
Beløb Som beløb vises det beregnede told- eller momsbeløb med 2 decimaler, afrundet til nærmeste lavere ørebeløb, deleligt med 10. Det sidste ciffer af beløbet vil således altid være 0.
Ved punktafgiftslinier vises ikke noget beløb.
Beregningsart De beregningsarter, der anvendes i dag, vil ikke længere fremgå af rubrik 47. Beregningsarterne vil imidlertid blive vist i en særskilt kolonne umiddelbart efter rubrik 47.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Identificering af oplag - Rubrik 49 i enhedsdokumentetRubrikken udfyldes kun for varer, der oplægges på eller ved fraførelse fra toldoplag. Der angives toldoplagets nummer, for eksempel C123456DK..
Toldoplagsnummeret er det nummer, som toldoplaget er blevet tildelt i forbindelse med, at virksomheden har fået bevilling til oplaget.
Se endvidere Juridisk Vejledning
Import hjælp version 1.1